http://www.bt.dk/politik/myndigheder-faar-lov-at-se-stort-paa-grundloven-vidtgaaende-love-sjuskes-igennem

13 dage. Så lang tid fik organisationer og borgere til at komme med indvendinger imod en af de mest vidtgående love, som er vedtaget i mange år i det danske Folketing, og som fik flere partier til at kræve en folkeafstemning. Det skriver Berlingske.

Loven, som gav Skat adgang til privat grund uden dommerkendelse for at tjekke for sort arbejde, fraviger hovedgarantien i Grundlovens §72, som knæsætter princippet om boligens ukrænkelighed.

Og den omstridte skattelov er langtfra det eneste eksempel på, at lovgiverne i forbindelse med lovforslag, der fraviger grundlovs­princippet, har givet høringsparterne en svarfrist, som ligger langt under de vejledende regler om fire uger.

Det viser en gennemgang, som Berlingske har foretaget af høringsfristerne i forbindelse med de 35 lovforslag, som er sendt i høring siden 2010, og som ifølge tænketanken CEPOS og lovsamlingen Karnov giver staten adgang til privat ejendom uden en retskendelse.

I hele seks ud af ti tilfælde er det sket med en høringsfrist på mindre end de fire uger, som Folketingets Udvalg for Forretningsorden har ud­stukket som pejlemærke. I fire ud af ti tilfælde er der givet under tre uger, og i flere end hvert tiende tilfælde er der givet under to uger.«

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), kalder tallene »fuldstændig absurde«.

»Det viser, at mange af disse beslutninger er overilede. Det er voldsomt problematisk, fordi Folketinget så måske ikke når at blive gjort opmærksom på, hvad konsekvenserne af en beslutning vil være. Og det er særligt problematisk, når det drejer sig om love, der piller ved vores grund­læggende rettigheder,« siger hun.

Det skortede ellers ikke på store løfter, da regeringspartierne i oktober 2011 blev enige om et regeringsgrundlag. Under afsnittet »God regeringsførelse« lovede man nemlig, at man ville give høringsparterne »acceptable« høringsfrister for at gøre op med det, som den radikale leder, Margrethe Vestager (R), før valget med reference til den daværende regering havde betegnet som en »magt­arrogance«, der »tangerer Berlusconis«.

Derfor er det da også en »ren tilståelsessag«, at regeringen ikke har gjort det godt nok, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Hun mener, at det skal være en altoverskyggende hovedregel, at der gives en høringsfrist på fire uger, uanset hvilken karakter lovforslaget har. Og hun lover, at det vil blive bedre fremover:

»Der vil helt givetvis være svipsere også fremadrettet, men det er faktisk noget, vi tager ret alvorligt, fordi vi har respekt for, at de mennesker, der sidder derude og afgiver høringssvar, gerne vil have tid til at læse lovgivningen ordentligt.«

Margrethe Vestager hæfter sig dog ved, at der under den nuværende regering har været en forbedring af de gennemsnitlige frister.Retsordfører beklager

Danske myndigheder gennemfører hvert år flere end 100.000 såkaldte tvangsindgreb – kontrolbesøg uden retskendelse – over for danske borgere og virksomheder. Og selv om retssikkerhedsloven siger, at disse som den klare hovedregel skal ske med et forudgående varsel, så har flere end 80 procent af indgrebene været uvarslede i gennemsnit over de seneste syv år, som Berlingske i søndags kunne fortælle på baggrund af tal fra Justitsministeriet.

Det fik SFs retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen (SF), til at udtrykke bekymring for, om man fra politisk hold med små skridt er kommet til at gå for langt med årene.

Og da det netop er en række af de love, der giver myndighederne den adgang til privat grund uden retskendelse, som altså ydermere er blevet til med en for kort høringsfrist, erkender Lorentzen da også klart, at det »på ingen måde er godt nok.«

»Når man laver denne slags indgreb, som oven i købet er en undtagelse til Grundloven, så skal det selvfølgelig ske med en grundig behandling, hvor de berørte parter kan nå at lave et ordentligt høringssvar. Det har denne regering en andel i, og der må vi bare sige, at vi ikke har gjort det godt nok, og at vi skal bestræbe os på at gøre det bedre fremover,« siger hun.

Højesteretsdommer Jens Peter Christensen noterer sig, at oppositionen altid lover, at den vil skabe bedre frister, men at den så administrerer på præcis samme måde, når regeringsmagten skifter.

»Det her er, tror jeg, et udtryk for, at der har spredt sig en dårlig vane om, at tingene altid skal ske i sidste øjeblik. Det er en form for slendrian. Når der nu er så bred enighed om de her vejledende frister, så ville det da kun være på sin plads, hvis man respekterede det i det daglige,« siger han.

Venstres Bertel Haarder (V), der er medlem af Folketingets Præsidium, erkender da også, at det ikke kun er et fænomen, man har set under den nuværende regering:

»Jeg er sikker på, at der også har været problemer af samme karakter, da vi selv sad i regering. Under alle omstændigheder er det for dårligt, og det bør føre til en praksis­ændring.«

Et af de væsentligste argumenter for at gennemføre ordentlige høringsrunder er, at man ved at give organisationer og eksperter lov til at kigge et lovforslag igennem, før det sendes i folketingssalen, kan få et indblik i, hvordan loven vil virke i virkeligheden, og ikke mindst blive advaret, hvis loven indeholder fejl eller mangler – indeholder det, der ofte benævnes som »lovsjusk«.

Her er loven om Skats adgang til private haver også et godt eksempel. Den første lov indeholdt nemlig et påbud til inkasso­firmaer om at have deres CVR-numre udstillet på siden firmabilerne. Det var ulovligt i praksis på grund af en anden lov. Derfor måtte hele loven køres igennem folketingssalen en gang til – og det skete endda, endnu engang, med en alt for kort høringsfrist.

En af de høringsparter, der ofte bliver bedt om at komme med indspark til lovforslag, er Dansk Erhverv. Her er adm. direktør Jens Klarskov »forundret« over den statistik, som afsløres af Berlingskes gennemgang.

»Men chokeret er jeg ikke. Vi ser jo grotesk korte høringsfrister på andre områder, som vedrører virksomheder. Helt ned til få dage. Så korte, at det gør det relevant for os at spørge, om man egentlig gider at høre vores mening,« siger han.

Det er særligt vigtigt, at fristerne overholdes, når der er tale om vidtrækkende forslag, som eksempelvis dem Berlingske har gennemgået – forslag, som undtager Grundlovens §72, der handler om boligens ukrænkelighed. Det mener professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Søren Høj­gaard Mørup, som kalder det »meget uheldigt«, at regeringen så ofte giver for korte frister.

»Når beskyttelsen i Grundlovens §72 især består i, at lovgivningsmagten nøje overvejer, om det er nødvendigt eller ej med en såkaldt særegen undtagelse, er det vigtigt, at man har noget tid til den debat. Det taler for, at man netop på dette område i særlig grad skal bestræbe sig på at overholde de vejledende høringsfrister.«

Folketingets formand, Mogens Lykketoft, understreger, at han ikke kan forholde sig til de enkelte lovforslag i opgørelsen. Men hans holdning til problematikken er ikke til at tage fejl af.

»Mit overordnede synspunkt er, at hvis love er vidtrækkende og vidtgående i deres konsekvenser, principielle i forhold til Grundloven eller komplicerede, så man risikerer fejl, så skal de vejledende frister for høringer respekteres,« siger han. Lykketoft fortsætter:

»Og det står jo altid i folketings­flertallets magt at nægte at færdigbehandle et lov­forslag, hvis fristerne ikke er overholdt.«

Om det vil ske, vil fremtiden vise. I første ombæring vil den tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard (DF), nu tage Berlingskes tal op i både Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsorden, hvor hun er medlem.

»Vi kan ikke leve med, at undtagelser til Grundloven kommer til verden på denne måde. Man får jo nærmest lyst til at spørge, om vi overhovedet lever i et ordentligt demokrati. Ministrene vil forhåbentlig tage sig sammen, når der nu kommer offentligt fokus på det,« siger hun.


Der er endnu ingen billeder i fotoalbummet.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.02 | 22:35

Kære Michael, Bogen er udgivet På fransk og kan købes på nettet, den koster 13,50 €. Bogen er oversat til dansk og kan lånes som ebog på danske biblioteker.

...
16.02 | 19:18

Hejsa, lyder ikke rart, hvor kan man finde den bog?

Mvh Michael

...
15.06 | 19:12

Kære Henrik
Det er først nu jeg læser din søde besked som jeg takker for. Tiden er gået siden disse uacceptable magtmisbrug og tyveri men vi lider stadig af dem

...
23.06 | 15:30

Nu er der igen-igen nogle naboer og myndigheder - og dommere , der ikke vil respektere ejendomsretten.
http://www.bt.dk/danmark/spaerrede-vej-af-med-rendegraver-her-raser-nabokrigen-paa-syvende-aar

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE