Udgifterne til den offentlige retshjælp er faldet markant de senere år, men borgernes behov for retlig hjælp og vejledning er kun vokset. Det svækker retssikkerheden, lyder bekymringen fra flere sider, og politikere på Christiansborg, hvor der i morgen afholdes høring om emnet, er klar til at se på ændringer, skriver Berlingske.

Retshjælpsordningen, der yder tilskud til advokathonorarer til danskere med lav indkomst, blev ændret i 2007. Nu ydes for eksempel ikke retshjælp til civile sager, som skal føres af borgerne selv som såkaldte »småsager«, eller sager i forvaltningsmyndigheder og klagenævn. Før reglerne trådte i kraft, var udgifterne til den offentlige retshjælp 21,4 millioner kroner årligt, mens tallet sidste år var 5,7 millioner kroner, viser tal fra Domstolsstyrelsen.

Brancheorganisationen Danske Advokater har gennemført en rundspørge blandt sine medlemmer, der arbejder med offentlig retshjælp, og den viser en tydelig utilfredshed: 76 procent af de cirka 350 advokater mener, at reformen af retshjælpen har gjort det sværere for danskere at få retshjælp hos en advokat, og 79 procent mener, at reformen har svækket retssikkerheden for de svageste i samfundet.

»Retssikkerhedsmæssigt er det meget bekymrende, at en række borgere, som har ret, ikke får ret, fordi de ikke har mulighed for at komme igennem i retssystemet. Og når mennesker i et retssamfund ikke har mulighed for at få prøvet deres ret, kan det få negative konsekvenser. Hvis man eksempelvis ved, at man roligt kan snyde en lejer, fordi han ikke har råd til at køre en sag, så kan det jo være fristende,« siger Danske Advokaters formand, Lars Svenning Andersen.

Juraprofessor Bettina Lemann Kristiansen fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i retshjælp og skal holde oplæg på høringen, vurderer, at borgerens lovsikrede ret til gratis retshjælp i dag er »mere teori end praksis«.

»Udgifterne til de forskellige former for retshjælp er faldet ganske dramatisk, og intet tyder på, at behovet for retshjælp er faldet tilsvarende, nærmest tværtimod. Mange borgere er afskåret fra basal retshjælp, der er tale om ulighed i forhold til brugen af retshjælp, og vi ser et markant udækket retshjælpsbehov,« siger hun.

I sommer konkluderede Retsplejerådet i en betænkning, at der ikke er tegn på mangler i retshjælpen. Men det hører med, at rådets opgave var at se på systemet inden for den nye, og lavere, økonomiske ramme, påpeger Lars Svenning Andersen fra Danske Advokater, der langer ud efter politikerne for at »tage emnet alt for useriøst«. Formand for Folketingets retsudvalg, SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), erkender, at der er tegn på et misforhold mellem udgifter og behov.

»Jeg har ikke den fjerneste tro på, at det skyldes, at færre anlægger sag, så vi har behov for at komme et spadestik dybere. Jeg kan ikke love, at vi kommer til at stå med en pose penge, men så må vi som minimum se med åbne øjne på problemstillingen og den prioritering, vi foretager, for det drejer sig om den basale ret til at rejse en sag, hvis man har en,« siger hun.